FairSub / Blog

Når du træner et børnehold, følger spørgsmålene om spilletid med.

En forælder ser sit barn vente på bænken. De ved ikke, hvornår næste skift kommer, eller om planen har ændret sig. Det behøver ikke være kritik. Ofte er det bare usikkerhed.

En tydelig plan løser ikke alle spørgsmål, men den gør samtalen lettere, især hvis du forklarer den før kampen og tager de længere samtaler efter slutfløjtet.

Hvorfor forældre bekymrer sig om spilletid

Sæt dig i deres sted. Deres barn har glædet sig til kampen, men står nu og venter på bænken. Forælderen ved ikke, om barnet snart skal ind, eller om planen har ændret sig. Den usikkerhed er ofte grunden til, at spørgsmålene kommer fra sidelinjen. Det hjælper som regel at give sammenhæng og tage samtalen på et roligt tidspunkt.

I dansk børnefodbold er det heller ikke kun din holdning. DBU's princip er, at alle børn skal tilstræbes at spille lige meget spilletid i den enkelte kamp, uanset niveau. Det betyder ikke, at du skal stå med stopur og ramme det samme antal sekunder for alle. Skader, træthed og hensynet til det enkelte barn kan ændre planen, men spilletiden skal ikke fordeles skævt for at jagte et resultat.

Det giver dig en tydelig linje at forklare til både børn og forældre. Når forældrene forstår, hvordan du tænker, bliver det lettere for dem at bidrage til roen omkring holdet.

Før sæsonen: sæt rammerne tidligt

Den mest virkningsfulde samtale om spilletid sker, før den første bold er sparket.

På det første forældremøde eller i den første holdmail, sig din linje tydeligt:

• "Alle børn får cirka lige meget spilletid i hver kamp."
• "Udskiftningerne planlægges før kampen, ikke i situationen."
• "Tid på mål tæller som spilletid, men jeg følger den også separat, så det ikke altid er de samme børn, der står på mål."
• "Udgangspunktet er, at alle spiller nogenlunde lige meget i den enkelte kamp. Jeg følger også mønstret over flere kampe."

Disse fire sætninger kan forebygge mange spørgsmål om spilletid. De fleste forældre har aldrig hørt en børnetræner sige noget konkret om sin linje, og tydeligheden bygger tillid.

Før kampen: fortæl hvordan du tænker

Du behøver ikke gennemgå hver enkelt udskiftning. Det vigtige er, at forældrene forstår, at der findes en plan.

Sig for eksempel:

Jeg har en plan for udskiftningerne, og udgangspunktet er, at alle spiller nogenlunde lige meget i dag. Kampen kan ændre planen undervejs, men jeg holder øje med fordelingen.

Det rækker ofte. Forælderen behøver ikke følge hver eneste udskiftning. De har brug for at vide, at du har styr på det.

Under kampen: tag spørgsmålene roligt

Hvis en forælder kommer hen under kampen med bekymring om deres barns spilletid:

1. Bliv ikke defensiv. De er på deres barns side. Det er helt naturligt.
2. Henvis til planen. "Dit barn er med i planen og kommer ind igen. Lad os tale sammen efter kampen, hvis du stadig er bekymret." Vil de gerne se mere, kan du efter kampen vise, hvordan planen var tænkt.
3. Udskyd til efter kampen. "Jeg vil gerne kunne give det her min fulde opmærksomhed. Kan vi tale efter slutfløjtet?" Det er rimeligt og køber dig tid.

Hvad du ikke skal gøre: forklare hvert enkelt valg, mens kampen er i gang. Den samtale går sjældent godt ved sidelinjen. Gem den til bagefter.

Efter kampen: tag den rigtige samtale

Hvis en forælder fortsat er bekymret over spilletiden, så tag en samtale i enrum. Ikke på banen, ikke foran andre forældre. Et telefonopkald eller en hurtig kop kaffe fungerer fint.

Lyt først. Ofte har forælderen en specifik hændelse, de er kede af. Deres barn spillede 10 minutter i en kamp, eller havner altid på mål. Den bekymring kan være berettiget.

Derefter kan du vise mønstret. Hvis du følger spilletiden, og det bør du, så sig for eksempel: "Over de seneste kampe ligger dit barns spilletid tæt på resten af holdets. Den seneste kamp blev kortere, fordi planen ændrede sig undervejs." Tallene erstatter ikke samtalen, men de giver jer et fælles udgangspunkt.

Her kan du også vise, hvor ofte barnet er kommet med til kamp, og om de samme børn gentagne gange er blevet stående udenfor. Det fanger den dybere bekymring, mange forældre har. Ikke bare "spiller mit barn nok?", men "er mit barn en del af holdet?" Vi går dybere ind i det i fair holdudtagning.

En kamp er et øjebliksbillede. En måned er et mønster.

Her er noget værd at forstå om forældres bekymringer. En enkelt kamp, hvor et barn spiller 12 minutter, føles som en uretfærdighed i øjeblikket. Det samme barn, der spiller 30, 28, 32, 12, 27, 29 over seks kampe ser helt anderledes ud. Det er gennemsnittet, der betyder noget, og forældre har næsten aldrig adgang til det.

Det har du. Som træner ser du totalerne. Udfordringen er at gøre dem synlige for forældrene på en måde, der er let at dele og let at stole på.

En månedssammenfatning fungerer bedre end et øjebliksbillede pr. kamp. Den fanger ubalance tidligt, giver alle forældre det samme billede og forhindrer, at en enkelt kamp får for stor vægt og farver, hvordan en forælder ser på hele sæsonen.

En enkel måde at gøre det på: FairSubs månedsrapport laver en delbar sammenfatning af månedens kampe, med hvert barns tid på banen og kampfrekvens. Du opretter rapporten i appen og deler et adgangsbeskyttet link bagefter, så forældrene kan se tallene i ro og mag. Del kun rapporten med de personer, der skal have adgang, og følg klubbens retningslinjer for oplysninger om børn. Vi gennemgår, hvad du skal have med, og hvad du skal udelade, i sådan viser du forældrene, at din plan er fair, med data.

Hvis du ikke har en app, der følger det her for dig, giver et enkelt regneark eller en notesbog et faktabaseret grundlag for hver samtale om spilletid. Hvilket værktøj du end bruger, er princippet det samme. Et tydeligt grundlag gør det lettere at tale sagligt.

Den svære forældresamtale

Nogle gange er en forælder stadig bekymret, selv om du har forklaret planen. Måske oplever de, at deres barn ofte venter længere end andre, eller de ønsker mere tid specifikt til deres barn.

Her er et svar, der fungerer:

Jeg forstår, at du gerne vil have, at dit barn får meget spilletid. Det vil jeg også. I denne alder forsøger vi at give alle børn regelmæssig kamptid, så de får lov at udvikle sig i kamp, ikke kun til træning. Det handler ikke om at holde nogen tilbage. Det handler om, at hele holdet skal vokse over tid.

Det her flytter samtalen fra retfærdighed til udvikling, og det giver samtalen et roligere og mere fælles udgangspunkt.

Forældremailens skabelon

Hvis du gerne vil have en færdig besked at sende i begyndelsen af sæsonen, her er en struktur, der dækker det vigtigste:

Emne: Sådan gør vi med spilletid i [holdnavn]

• Sig, at lige meget spilletid er jeres linje
• Forklar, at udskiftningerne er planlagt på forhånd
• Nævn, at tid på mål følges separat
• Nævn, at du fordeler tiden i hver kamp og følger mønstret over sæsonen
• Fortæl, at spørgsmål er velkomne, men at længere samtaler tages efter kampen

Hold det kort. Forældre læser ikke en roman. Højst tre korte afsnit.

Konklusionen

Mange spørgsmål om spilletid opstår, fordi forældrene mangler sammenhæng. Men nogle spørgsmål kan også pege på et mønster, du bør se nærmere på. Når forældrene ved, at der er en plan, bliver det lettere for dem at stole på dine beslutninger.

Forklar planen tidligt. Tag spørgsmålene alvorligt. Og brug tallene til at give sammenhæng, når det er relevant. Vil du vide, hvad dit forbund anbefaler om spilletid, så går vores guide til reglerne land for land i dybden.